Ebbe

Værket er både malet pastost, dvs. fedt eller tykt, og laserende, dvs. tyndt og gennemsigtigt påført lærredet. Der er malet rød-brune strøg hen over især det nederste felt, som så man blæst eller tang under vand i bevægelse. Værket er særdeles farverigt og nærmest impressionistisk malet, dvs. at motivet på afstand kan genkendes, men tæt på går figurationen i opløsning, og vi ser klatter og pletter af farve, hurtigt, fast og rytmisk sat sammen. Ikke til et flimrende lys som i de klassiske, impressionistiske billeder som hos f.eks. Claude Monet, men mere som i en tung vævning af farve med en substans af ikke luft, men jord. Alligevel opleves værket også atmosfærisk pga. de laserende strøg, og nogen gange synes man næsten, man kan lugte saltvand, når man går forbi. Prøv selv.

Det store format bidrager til oplevelsen af både tyngde og lethed. Rumfornemmelsen er skabt med en høj horisontlinie, og hvor formindskelsen af strøg op imod øverste kant giver os en fornemmelse af perspektivisk dybde. Formatet gør, at man næsten kan træde ind i marsklandskabet – eller er det et færøsk, hvor Sørensen opholder sig meget?  Uanset hvorfra, ser man hver gang noget nyt på det store lærred, når man betragter det. Er det fiskegarnsstolper, er det en stor mørk slagskygge fra en person, nærmest der midt i billedet, er vi på vej mod regn, og hvorfor så måske en lysstribe i det fjerne?  

Det er totalpanoramisk motiv i et fugleperspektiv, der godt kan opfattes rimelig realistisk, dvs. vi kan se, hvad det forestiller. Mange kunstnere begynder i det realistiske udtryk for så at udvikle mere stiliserede og forenklede udtryk. Senere værker af Bjarne Werner Sørensen viser da også en kunstner, som zoomer mere og mere ind på sine motiver, indtil de forlader det genkendelige og individualistiske og bliver abstrakte og almene, renset ned til skabeloner og mønstre, til de basale strukturer.

Hanne Marie Dahl Hansen, lektor